Hvad er populisme?

Hvad er populisme? Populisme er et begreb, som vi hører mere og mere om. Populistisk partier. Populistisk bevægelser. National-populistiske protestpartier. Populisme siges, at være på fremmarch i Europa. En af kandidaterne til præsidentposten i Frankrig, Marie Le Pen, betegnes som en populist. Det engelsk parti UKIP, der førte an i et nej til EU, betegnes som populistisk. USAs præsident Trump er i samme kategori. I videoen på dette link forklarer Restudys samfundsfagslærer på gymansieniveau, Morten Hansen Thorndal, mere om hvad populisme er:

Populisme: Et opgør

Populisme er mange ting, men det er også et oprør. Et oprør mod det etablerede politiske system og de politiske partier, som populistiske bevægelser ønsker at gøre op med. Populisme kommer af det latinske ord populus, og betyder “folket”. Og netop de populistiske partier siges, at repræsenterer folkets sande vilje, og er de eneste, der kan bekæmpe den elite, der har siddet på magten i generationer og ikke leveret varen over for folket. Eliten er ofte de “gamle” politiske partier, der har delt magten i et land i flere årtier, men har glemt, svigtet, overset eller været ligeglad med folket. Derfor er et opgør med eliten nødvendigt for at populismens partier kan vinde frem og gennemføre politik, der afspejler, hvad folket i virkeligheden ønsker.

Populisme: Det stille flertal

USAs præsident Trump omtalte sine vælgere (og det gjorde de også selv), som “det stille flertal” (the silent majority), der repræsenterede det ægte USA, mens politikerne i Washington havde svigtet almindelige mennesker, der havde set deres jobs gå tabt i en globalisering og teknologisk udvikling eller i massiv, ukontrolleret indvandring, som de politiske partier intet gjorde for at stoppe, men tværtimod bekendtgjorde var en værdi for landet. Her var tankegangen, at det kun havde “værdi” for den lille elite, mens folket blev svigtet. Trump var kandidaten, der ikke var en del af det politiske system, og kunne dermed var i stand til at sørge for almindelige amerikaneres vilkår blev forbedret. Det var et afgørende element i Trumps valgsejr.

Populisme: Folkets kandidat

Samme tendens ser vi i det politisk højaktuelle Frankrig, hvor det søndag den 7.maj skal afgøres, om det skal være Marine Le Pen eller Emmanuel Macron, der skal være Frankrigs næste præsident. Begge kandidater er på en måde populister, da de hævder ikke at være en del af det etablerede politiske system. Macron stiller op som uafhængig, og Le Pen fra Front National er klassisk populist, der betegner sig som “folkets kandidat”. Hendes mærkesager minder meget om Trumps i USA, UKIPs i England, Frihedspartiet i Holland og andre lignenede partier: Skepsis mod EU, stop for indvandring og generel modstand mod globalisering og det multikulturelle samfund, der ødelægger nationalstaternes unikke kulturelle, historiske og religiøse kendetegn. Macron er omvendt meget for frihandel, stor tilhænger af EU og globaliseringen. Derfor er det også et helt afgørende valg for ikke bare Frankrigs, men Europas fremtid.