SRP: Sidste gode råd

Her følger en række ”last minute” råd inden du skal aflevere din SRP. Det ville være så ærgerligt at aflevere for så at opdage en masse småting, der kunne have gjort din SRP endnu bedre. Derfor har vi sammensat følgende råd:

  • Få andre, gerne flere, til at læse din SRP igennem. Det er rigtig sundt at få andres øjne på din SRP for at sikre sig imod grammatiske fejl, at der er god sammenhæng mellem problemstilling, besvarelsen af den i analysen og konklusionen samt det generelle helhedsindtryk.
  • Gennemgå at du har efterlevet skolens rammer for opgavens opsætning med engelsk resumé(abstract), konklusion, litteraturliste, noter osv.
  • Gennemse din opgave for potentiel plagiat. Har du gjort dig fri af materialets formuleringer, så du undgår graden af selvstændighed kan virke mindre end den måske er. Husk også at Lectio kan opdage noget af det.
  • Har du husket korrekt opsætning på litteraturliste med forfatter, titel, forlag og udgivelsesår i den rigtige opsætning?

Det var få korte råd til din SRP her i den for manges vedkommende afsluttende fase af skriveprocessen.

Pøj pøj med de sidste detaljer!