Skriveprocessen

De fleste af jer er ved at skrive på jeres SRO eller skal til det meget snart. Skriveprocessen er meget afgørende for at kunne nå godt i mål med sin SRO. Her følger nogle enkle, korte råd til, hvordan du kan få allermest ud af din skriveproces:

  • Arbejd struktureret og organiseret da det redegørende danner udgangspunkt for det analyserende og det analyserende for det diskuterende.
  • Skriv løbende og lav hele tiden kildehenvisninger, så du hele tiden er opmærksom på, hvor du læste, hvad henne.
  • Gå ikke i panik over ikke at skrive hele tiden eller at andre klassekammerater er længere fremme med opgaven end dig. Det er trods alt kun otte sider.
  • Få det allermest relevante indhold med i din opgave der sammenfatter, hvad du i opgaveformuleringen skal svare på.
  • Siderne skal fordeles korrekt, så fx analysen får mere tyngde end redegørelsen.
  • Få i slutningen af skriveprocessen andre til at se din opgave igennem for korrektur og for at sikre dig, at du rent faktisk har svaret på det opgaveformuleringen lægger op til.
  • Vær en tidsrealist frem for tidsoptimist.