SRP: Skriveprocessen

SRP projekt.

“Det er en god idé at have skrevet så meget som muligt INDEN, din skoles officielle skriveperiode begynder, sådan at skriveperioden mere bliver en periode, hvor du redigerer og gennemskriver dét, som du allerede har skrevet.” Så måske er det en god idé at begynde nu, hvis du ikke allerede er i gang” 

Morten Smith-Hansen har skrevet et blogindlæg om SRP, hvor han giver nogle tanker over et godt undringsspørgsmål,  processen, strukturen og forskellige afsnit i din SRP. Du kan læse om engelsk resumé, indholdsfortegnelse, indledning, redegørelse, analyse, diskussionsafsnit, vurdering, konklusion, perspektivering samt Mortens kommentarer til formalia.

Kære SRP-skriver

Her kommer nogle tanker om SRP-skrivning til dig efter at jeg har brugt nogle år med SRP-vejledning, SRP-problemformuleringer, SRP-retning og SRP-censorering.

Det hele starter med et godt undringsspørgsmål. Et undringsspørgsmål er et spørgsmål som du formulerer med egne ord, f eks “Gad vide hvordan det kan være, at …”

Undringsspørgsmålet bliver din rettesnor, når du er til vejledning, når du søger litteratur og materiale, når du taler med vejlederne om din problemformulering og, selvfølgelig, når du skriver.

Og apropos at skrive, så vær opmærksom på at dét at skrive er en proces, og det vil sige, at det er vigtigere at være opmærksom på, at man er i gang, end at man er i mål.

Processen skal selvfølgelig helst få dig videre fra dag til dag, og det vil sige, at dine afsnit skal gennemskrives mange gange, ligesom en skulptør der lægger lag på lag for at få den endelige form på sin skulptur, eller maleren, der maler og maler over og maler igen. Det betyder også, at du skal være i gang med at skrive hele tiden. Når du læser, tager du noter til det som du læser. Når du er til vejledning, skriver du dine tanker fra vejledningen. Og når du skriver på et afsnit kan du få nogle tanker, som du skriver ned et andet sted og gennemskriver senere. Nogle gange kan det også være en idé at indtale en memo på din telefon, så du indtaler de tanker, som du har og skriver dem rent senere, og dette skal så sikkert også gennemskrives flere gange.

Ikke alt hvad du skriver kan bruges i den endelige aflevering, men jo mere du skriver jo mere kan du skrive sammen, skrive bedre eller skære fra. Man kan f eks forestille sig, at man skriver nogle tanker ned, hvor teksten er dårligt skrevet, men tankerne bag er gode og kan bruges efter en gennemskrivning.

I den sidste del af skriveprocessen er det en god idé at arbejde med en proces, hvor man sørger for at sammenkæde de forskellige afsnit i opgaven og til sidste læse korrektur på opgaven. Husk både en indholdskorrektur og en sprogkorrektur. Det vil også sige, at en stor del af at skrive er at læse dét, som man har skrevet, og meget gerne få andre til at læse det og give feedback.

I det hele taget kan man sige om SRP-arbejdet, at det er en god idé at have skrevet så meget som muligt INDEN, at din skoles officielle skriveperiode begynder, sådan at skriveperioden mere bliver en periode, hvor du redigerer og gennemskriver dét, som du allerede har skrevet.

Hvis du har problemer med at få gang i din skriveproces kan jeg anbefale et system, der hedder pentagonen. Det kan du google og lære mere om.

Strukturen for en god SRP hedder hos mine elever en RADV, Redegørelse, Analyse, Diskussion og Vurdering og det er også oftest den måde, at din problemformulering vil være opbygget.

Der er forskellige formål med de forskellige afsnit i din SRP.

En SRP skal have et engelsk resumé (abstract) som fylder 10-15 linjer. Det placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen, og indeholder en beskrivelse af opgavens formål/problemstilling, anvendte metoder og resultater og konklusioner. Du kan se mere om abstract her:
https://portal.restudy.dk/gymnasier/studieteknik/studieteknik/det-engelske-abstract-

Det er også naturligt at skrive en indledning, som kort introducer emnet og emnets aktualitet. Skriv i generelle vendinger og undgå en personlig motivering af emnet.

I din redegørelse er det vigtigt, at du skriver kort og præcist. Redegørelsen giver ikke mange point i den samlede vurdering af din SRP, fordi man hér skriver om dét, som de fleste ville kunne sige om emnet, til forskel fra din analyse, som er din egen måde at undersøge emnet, og dermed er en meget mere selvstændig del af opgaven. Derfor kan du dog alligevel lave en god selvstændig eller en dårlig uselvstændig redegørelse. De gode selvstændige redegørelser laver oftest en “tragt”, der fører læseren mod analysen, det vil sige, at af ALT det man kan sige overordnet om emnet, har man valgt det relevante, der gør, at læseren tydeligt forstår baggrunden for analysen.

I analysen holder man sig skarpt til det materiale, der skal analyseres.

I analysen skal du vise, at du kan bruge fagenes metoder, det vil sige anvende en systematisk fremgangsmåde, hvor du bruger fagenes begreber/metoder. Opgaveformuleringen beskriver, hvad du skal undersøge, mens metoden afgør, hvordan du vil finde ud af det. Men husk at SRP IKKE er en metodeopgave, som f eks AT. I en SRP er det vigtigt at arbejde efter “show it, don’t tell it”. Vis at du kan bruge metoderne, så behøver du ikke at fortælle, at du gør det.

De fleste fag har mange forskellige analysemetoder, eller redskaber, men i analyseafsnittet gives der point for, at man vælger de mest relevante af de forskellige analyseredskaber, i forhold til at besvare problemformuleringen. Derfor bruger man ikke nødvendigvis alle analyseredskaber i faget, men bruger derimod de relevante analysemetoder på en god konstruktiv måde. Brug analysemetoderne på materialet eller teksterne og HUSK at bruge analyseredskaber i BEGGE fag.

Et godt tip i forhold til den tværfaglige analyse er, at du sørger for, at det, som du finder ud af i det ene fag, kan relateres til det, som du finder ud af i det andet fag. God tværfaglighed er, når opgaven samlet set bliver bedre, fordi der bruges to fag, altså bedre end hvis der kun var brugt et fag. Sørg for, at du skriver én opgave og ikke to selvstændige opgaver.

Analyseafsnittet giver point i den samlede vurdering af din opgave, for det er hér, at du kan vise selvstændig tankegang. I analysen er det dig, der vælger redskaberne og producerer den viden, der kommer ud af analysen. Det er derfor DINE tanker om emnet, der kommer frem i analysen, ved hjælp af fagenes analyseredskaber.

I dit diskussionsafsnit diskuterer du analysen og stiller synspunkter op over for hinanden. For selvom du har brugt meget tid på at lave din analyse, er det måske ikke det eneste, der kan siges om det emne, som du arbejder med. Man kan altid diskutere dét, som du har fundet ud af i analysen. Argumentationen i diskussionsdelen indeholder ofte formuleringer som “…på den ene side … og på den anden side …” I diskussionen kan man diskutere med sig selv og/eller lade forfatterne til teksterne eller eksperter på området diskutere emnet. f eks  “Her ville xx nok sige, men det er ikke alle, der er enige i det, fordi yy ville derimod mene at …”

Diskussionsafsnittet er altså et afsnit, hvor du selvstændigt kan vise din måde at stille problemstillinger op overfor hinanden og lade flere synspunkter komme frem.

En god diskussion fører så frem til din egen vurdering af emnet. Når man læser din egen vurdering, skal man gerne kunne mærke, at den er blevet formet af dit arbejde med emnet, og også gerne at den er præget af at have arbejdet med to fag i din behandling af emnet.

Og kan du huske det oprindelige undringsspørgsmål? Dét skal jo også gerne blive besvaret, når man læser din egen vurdering. Derfor skal det oprindelige undringsspørgsmål gerne være formuleret, så man kan ende med at have en holdning til det og derfor er det svært at arbejde med et spørgsmål som f eks “Hvordan opstod USAs borgerrettighedsbevægelse?” Dette spørgsmål lægger nemlig mest op til redegørelse.

Når du har redegjort, analyseret, diskuteret og vurderet er det tid til en konklusion. En god konklusion skal være ret kort og HUSK at der skal ikke komme noget nyt i din konklusion. Formålet med konklusionen er at opsamle alt dét, som du har fundet ud af, på en kort og præcis måde. Mange elever laver også en perspektivering, og hér kan du KORT skrive, hvilke nye spørgsmål din besvarelse har rejst eller hvilke konsekvenser din konklusion kan have.

En SRP har også mange forskellige formalia, det vil sige formelle ting, som man skal overholde for at lave en god opgave. Tal med din vejleder om dette. Mange skoler har samlet disse information i et samlet dokument, en tjekliste, så tjek, at du har styr på det, for det er ærgerligt, hvis det formelle trækker ned, hvis du har lavet en god opgave. Hér kommer nogle kommentarer til formalia:

Dét som jeg oftest oplever har trukket en elevs SRP ned, har været hvis der er kludder i citaterne, eller endnu værre, hvis der slet ikke bliver brugt citater.

Du skal kunne dokumentere dét som du skriver og derfor skal du citere fra materialet. Citater gengives 100 % korrekt og er normalt på max 4-5 linjer. Citater angives med citationstegn og udeladelser i citater angives med (…).

For at læseren kan finde frem til de samme oplysninger, som du baserer opgaven på, skal du lave kildehenvisning, hver gang du citerer, eller refererer fra materialet, og referencer til tal og tabeller kræver også en henvisning.

Og, jeg må lige ud med det. Lav også gode henvisninger, så alle kan se, at du ikke snyder og kopierer fra andre uden at angive, hvor du har det fra. LAD VÆR MED AT SNYDE!! DET BLIVER OPDAGET! – og snyd betyder som regel, at du afslutter din gymnasietid, uden huen.

Når du laver henvisninger er der to systemer og i begge tilfælde skal henvisningerne selvfølgelig kunne spores til din litteraturliste bagerst i din opgave.

  • Lav en fodnote: Forfatternavn (efternavn først), titel, udgivelsesår, forlag, sidetal.
  • Lav en kildehenvisning efter citatet i en parentes: (Forfatterens efternavn, udgivelsesår, sidetal)

Litteraturlisten kan du læse mere om i detaljer andre steder, men HUSK at opdele litteraturlisten i primær litteratur, som er den litteratur, som der analyseres på i opgaven, og sekundær litteratur, det baggrundsstof som anvendes i opgaven.

Mange hilsner og god skrivelyst

Morten Smith-Hansen
Spansk og Historie
Ørestad Gymnasium