Til kamp mod plastik

1 nov

Et hav af plastik

Vi tænker måske ikke så meget over det. Men verdenshavene forurenes mere og mere af plastik. Faktisk så meget, at det svarer til, at en skraldebil dumper et læs i vandet hvert minut hele året rundt.  Allerede nu fylder plastik i verdenshavene mere end kontinentet Afrika. Eksperter frygter, at der i år 2050 vil være mere plastik end fisk. Nu er den amerikanske ambassadør i Danmark gået ind i kampen i samarbejde med Den Blå Planet, se her.

img0332-1-850x478

Her ses den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, ses i forbindelse med åbningen af udstillingen på Den Blå Planet.

Personligt for ambassadøren

“Da jeg var 10 år gammel, så jeg et foto af en sæl, der var ved at blive kvalt i plastikrammen fra en Coca Cola six pack. Den var viklet rundt om dens hals. Det er et syn, jeg aldrig vil glemme. Man ser i dag, hvordan fugle bliver påvirket af plastikken, og man ser også, hvordan skrald flyder på strandene. Det gør alt sammen stort indtryk på mig,” sagde Rufus Gifford under indvielsen af udstillingen hos Den Blå Planet.

Budskabet er, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget for at nedbringe plastic i verdenshavene, når vi færdes ved strande og offentlige steder.

App til kamp mod plastik

Plastik kan findes i mange former. Det kan findes i cremer, tandpasta og shampoo. Det er “bare” så småt, at man ikke kan se det. Derfor har det fået navnet mikroplastik, der dog desværre også ender i verdenshavene til stor gene for dyreliv. Men med app´en “Beat the Microbead” kan man nu scanne alle denne slags produkter for at blive oplyst om produkternes indhold af mikroplastik.

Restudy og plastik

Restudy vil inden for den kommende uge uploade nogle videoer i relation til den fællesfaglige prøve i naturfag, hvor et af emnerne netop handler om udledning af stoffer. Her kan det ses, hvordan man kan arbejde med konsekvenserne af udledning af plastik for naturen i forhold til den fællesfaglige prøve.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInPrint this page