Uffe Ellemann: “Vores verdensorden er i fare”

2017 kan vise sig at blive et skæbnesvangert år for den vestlige verdensorden. Uffe Ellemann-Jensen og flere eksperter frygter, at den vestlige verdensorden som vi kender den, er ved at bryde sammen efter briternes exit fra EU og valget af Trump præsident. En række europæiske valg i Holland, Tyskland og Frankrig kan skubbe vores verdensorden det sidste stykke ud over kanten, hvis de højrefløskandidaterne vinder. Du kan se hele Restudys interview med Uffe Ellemann om de udfordringer, som Europa og verden står over for i 2017 med Trump, Brexit, Putins Rusland, borgerkrig i Syrien og USAs forhold til Kina. Se videoen her

Verden efter 1945

Denne liberale verdensorden, som Uffe Ellemann-Jensen mente blev rystet i 2016, har sit udspring i tiden efter 2.Verdenskrig. I 1945 kom FN, der som “den bløde magt” skulle forsøge at forindre krige og konflikter, samt bekæmpe sult, fattigdom og meget andet rundt om i verden. I 1949 kom NATO, der som “den hårde magt” skulle forsvare Europa mod kommunismen og dermed sikre demokratiet i den vestlige verden. I 1950´erne begyndte det vi dag kender som EU at tage form, som et økonomisk samarbejde mellem de europæiske lande, der skulle undgå og forhindre krig ved at flette landenes økonomier så meget sammen, at man ville ødelægge sin egen ved at gå i krig mod andre lande.

USA på retur

Det er denne verdensorden som Trump, ifølge Ellemann-Jensen, har stillet spørgsmålstegn ved. USA, der bidrager med 1/4 af FNs samlede budget, burde slet ikke give så meget til FN, og hvad er FN egentlig til for, udtaler Trump. Samtidig vil han ikke garantere forsvaret af de europæiske lande i NATO mod et potentielt russisk angreb, hvis de ikke betaler mere til forsvaret selv. Trump har samtidig ikke lagt skjul på, at han beundrer Ruslands præsident Putin, som mange i Europa – især Østeuropa – frygter. Endeligt har han bakket briterne op i deres udmeldelse af EU, og ser gerne at andre lande følger trop.

Europas skæbne

I 2017 skal der være valg i Holland, Frankrig og Tyskland. Alle steder står bevægelser og partier med en EU-skepisk dagsorden til at vinde stærkt frem. Værst for EU ser det ud, hvis Front National og dets leder Marie Le Pen i Frankrig formår at vinde præsidentvalget i april og maj. Kan EU holde til at Frankrig følger England ud af EU? Allerede nu er det europæiske samarbejde i krise med skrantende økonomier i de sydeuropæiske lande som Spanien, Italien og Grækenland, der langt fra er kommet på benene igen efter finanskrisen. Flygtningekrisen har fået flere europæiske lande, inkl. Danmark, til at genindføre grænsekontrol. Det ødelægger EUs tankegang om den frie bevægelighed af arbejde og ydelser, et element, som mange af de EU-skeptiske partier hele tiden har tordnet imod, da den fri bevægelighed for dem betyder tab af arbejdspladser, øget kriminalitet og islamisering af de europæiske samfund.

Europas skæbne

Vil 2017 blive året, hvor EU med valget af Trump, et britisk exit som begynder at træde i kraft og et muligt fransk, vil gå i opløsning?

Rusland

Denne trussel mod det europæiske samarbejde og den vestlige verdensorden, åbner døren for personer og regimer, som Putins Rusland, der ikke kører efter demokratiske spilleregler over for egen befolkning eller nabolande, ifølge Uffe Ellemann-Jensen. Hvis det europæiske samarbejde trues, styrkes Putin og de andre anti-demokratiske elementer, der præger Europa i disse år. Falder disse afgørende valg i 2017 i Europa ud til Wilders i Holland, Le Pen i Frankrig og en styrkelse af AFD i Tyskland, er den vestlige verdensorden ikke bare rystet, den er i fare for at blive slået i stykker i 2017.