Hvem vil samarbejdet med Wilders efter valget?

Valg i Holland – hvad betyder det for Europa?

I dag den 15.marts skal hollænderne til stemmeurnerne, når der er valg til det hollandske parlament. Umiddelbart lyder et valg i det flade tulipan – og mølleglade land ikke særlig sexet. Men i år holdes der ekstra godt øje med valget. Med briternes exit fra EU og valget af Trump som præsident, kan valget i Holland få kæmpe betydning for hele Europa, herunder Danmark.

Hvem vil samarbejdet med Wilders efter valget?

EUs største frygt

Valget i Holland har især fået meget opmærksomhed på grund af lederen af det indvandrer – og EU-kritiske parti, Frihedspartiet, Geert Wilders. Han er manden, som man frygter i EUs top i Bruxelles. Holland er et af EUs kernelande, og har spillet en stor rolle i at hjælpe grækerne på benene og forblive i EU ovenpå grækernes finansielle nedsmeltning i 2008. Geert Wilders har sagt, at den slags slutter, hvis han får noget at skulle have sagt efter valget. Hvis Wilders formår at forhindre fortsat hollandsk støtte til grækerne og i værste fald en udmeldelse af euroen, vil det puste yderligere til EUs krise, der oplevede et massivt nederlag med briternes exit i sommeren 2016. Et EU i yderligere krise vil også få betydning på den politiske og økonomiske situation i Danmark, selvom vi står uden for Euroen. Det vil skabe usikkerhed på finansmarkederne, og det kan komme til at påvirke renten herhjemme, hvis der kommer for meget uro i Holland efter valget.

Hvem vil samarbejdet med Wilders efter valget?

Geert Wilders står i de fleste meningsmålinger – selvom både Brexit og valget af Trump har gjort de fleste skeptiske overfor meningsmålingernes prognoser – til at blive det største parti i Hollands parlament. Andre målinger siger, at han “kun” bliver det næststørste parti. Ingen af de andre partier ønsker dog – på nuværende tidspunkt -at danne koalition med Frihedspartiet for at opnå et flertal til at kunne danne regering med Geert Wilders Frihedsparti. I dag er den hollandske regering sammensat af en koalition bestående af både socialdemokrater og liberale (I Danmark vil det svare lidt til at Socialdemokratiet og Venstre gik i regering sammen) under ledelse af Mark Rutte. Den økonomiske situation i Holland er på nuværende tidspunkt glimrende med fine økonomiske tal. Men som i USA føler flere hollændere med Wilders i spidsen, at “hollandske værdier” undertrykkes af indvandring og flygtninge med støtte fra EU i Bruxelles, der har taget magten over Hollands grænser. Derfor skal Holland, ifølge Wilders, tilbageerobre kontrollen over deres eget land for at beskytte grænserne og de hollandske værdier.

Forbyd koranen

Netop værdier er noget af det, som Geert Wilders slår sig allermest op på. Han ønsker at forbyde moskeer, muslimernes hellige skrift Koranen og begynde at udvise langt flere indvandrere, der i dag udgør ca. fem procent af den hollandske befolkning. Fem procent lyder jo ikke af meget, men denne gruppe får, ifølge Wilders, alt for meget ift. de etniske hollændere, der ikke har mærket den økonomiske fremgang, som landet af oplevet siden finanskrisens afslutning. Det lyder umiddelbart meget bekendt med tanke på valget i USA i november. Netop Wilders voldsomme udfald mod muslimer gør ham uspiselig for de etablerede partier i Holland, men stemningen kan, ifølge eksperter, ændre sig i det hollandske parlament, hvis Gert Wilders får et så godt valg, at nogle partier vælger at give afkald på dele af deres egne principper for at kunne danne regering sammen med Wilders.

Krise med Tyrkiet brugt i valg

Op til valgdagen har valget fået endnu en dimension med den diplomatiske krise mellem Holland og Tyrkiet ovenpå sagen, hvor Hollands premierminister Mart Rutte nægtede den tyrkiske udenrigsminister at tale for tyrkere bosiddende i Holland for at vinde støtte til en folkeafstemningen i Tyrkiet i april. Holland blev af Tyrkiets præsident Erdogan beskyldt for nazimetoder og fascisme. De fleste er enige i, at Rutte til dels handlede som han gjorde for at vise vælgere, der måske hælder mod at stemme på Wilders at Rutte også kan være en hardliner over for muslimer og muslimske lande, hvis de i hollændernes optik opfører sig uanstændigt. Sagt med andre ord gik der hollandsk valgkamp i afvisningen af den tyrkiske udenrigsminister. Om Ruttes handling kan overbevise vælgerne om, at de skal stemme på ham for at lade hans koalitionsregering forblive i regeringskontorerne i Haag må dagens valg vise.

function mycustom_wp_footer() { ?>