Er Vestens undergang kun et valg væk?

I marts i år skrev journalisten Anne Applebaum denne klumme i Washington Post, hvor hun kort fortalt skitserede, at Vestens undergang var meget tæt på. Hvis briterne stemte sig ud af EU i juli 2016, havde man første katastrofe. Hvis Trump blev valgt som præsident i november 2016, indtraf katastrofe nummer to. Hvis Marie Le Pen blev fransk præsident i april-maj 2017 var Vestens undergang en realitet. I dag er vi kun en katastrofe fra, at Anne Applebaums profeti går i opfyldelse. Overdriver hun eller er der noget om snakken?

Ifølge Anne Applebaum er valget af Trump den 2. af tre katastrofer, der vil betyde Vestens undergang, hvor Marie Le Pen, såfremt hun bliver fransk præsident til foråret, vil blive den sidste.

Brexit – 1. katastrofe

I juli i år indtraf den første af Applebaums trusler mod Vestens undergang i form af briternes exit fra EU. Det har Restudy lavet en video om i Samfundsfag A, hvor I kan se, hvad afstemningen handlede om, den demokratiske proces ifm. afstemningen samt dets konsekvenser for EU, når en af unionens stærkeste økonomier pludselig forlader unionen. Hvilke konsekvenser vil det få for EU, og den europæiske fred? I kan se videoen her.

Brexit - og den demokratiske proces? Er Vestens undergang kun et valg væk?
Brexit – og den demokratiske proces? Er Vestens undergang kun et valg væk?

Her kan I se Morten Hansen Thorndal – Restudys underviser i Samfundsfag A – fortælle om det engelske Brexit.

Trump – 2. katastrofe

Trump har i valgkampen ført en meget isolationistisk politik, der går på at trække store dele af USAs styrker tilbage fra andre kontinenter – heriblandt Europa. Med andre ord skal europæerne selv til at tage en større byrde på sine skuldre i forsvarssamarbejdet i NATO. Trump har endvidere sagt, at de NATO-lande, der ikke betaler 2% af sit BNP til forsvaret – og det er kun en lille håndfuld, der gør det –  ikke skal regne med USAs støtte. Danmark betaler pt. 1,2% og vil dermed skulle øge sine forsvarsudgifter med over 10 milliarder kroner om året. Hvor de penge skal tages fra, har ingen endnu svaret på. Og hvis NATO-samarbejdet er truet, hvilke konsekvenser får det for Ruslands ageren i Østeuropa?

Marie Le Pen – 3. katastrofe

Skulle lederen af Front National, Marie Le Pen, blive Frankrigs næste præsident har hun bebudet, at Frankrig skal ud af både EU og NATO. Dermed vil EU have mistet to af sine tre stærkeste økonomier, mens NATO vil være en skygge af sin tidligere styrke uden USAs beskyttelse og Frankrigs medlemsskab. Mange sagde, at briterne aldrig ville stemme sig ud af EU. Men det gjorde de. Mange sagde, at amerikanerne aldrig ville vælge Trump. Men det gjorde de. Hvorfor skulle franskmændene ikke vælge Marie Le Pen?

Overdrivelse?

Inden man bliver for skeptisk over for Vestens undergang, skal man måske lige huske på, at den europæiske økonomi – som den ser ud i dag – ret hurtigt kom sig over briternes exit. Men økonomien kan se anderledes ud, når briternes forhandlinger om et exit træder i kræft i foråret 2017. Samtidig har Trump givet så mange modsatrettede meldinger i sin udenrigspolitik, at vi reelt set ikke ved, hvad han vil gøre i forhold til NATO. Samtidig har franskmændene stor tradition for at vælge alternativet til en højrefløjskandidat, når man stemmer i 2. runde af det franske præsidentvalg.