OM RESTUDY

Restudy ApS
Teglvænget 29
7400 Herning

HVEM ER RESTUDY:

Restudy blev etableret i 2009 og bygger på grundstenen om adgang til kvalitetsundervisning døgnet rundt upåagtet sociale arv, evner, manglende mobilitet samt valg af skole og uafhængigt af underviserne.

Få år efter etableringen af Restudy, påbegyndte det danske skolesystem en revolutionerende forandringsproces. Internettets rolle og udbredelsen af diverse devices såsom iPads, notebooks og lignende, betød store undervisningsmæssige ændringer/udfordringer. Vores allerede etablerede plads i markedet gjorde, at vi var klar og med fra starten.

Flipped Classroom/Learning vandt langsomt sit indpas i undervisningen og supplerede den traditionelle klasseværelsesundervisning. Det er blevet en del af den daglige skoledag med it og digital teknologi, som en vigtig del af indlæringen.

Restudy passer perfekt til Flipped Classroom/Learning, og giver lærerne rig mulighed for inddragelse af video i deres undervisning. Det kan både være i forbindelse med differentiering, gruppearbejde eller som supplement til lektierne. Vigtigst af alt, så frigør det ressourcer på klassen og i forberedelsen.

Restudy kan også sagtens stå alene uden at lærere inddrages. Eleverne bruger det ved repetition, fravær, lektielæsning, eksamensforberedelse og ved daglig skolearbejde.

Restudy er ejet af ledende medarbejdere, private investorer samt Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

RESTUDYS MISSON:

Vores mission er at accelerere vidensdelingen og understøtte en differentieret undervisning. Vi udvikler vores egen læringsplatform der møder den enkelte lærer eller elev med en adaptiv tilgangsvinkel og præsenterer et fagligt indhold på en let forståelig måde.

I samarbejde med engagerede lærere og elever producerer vi professionelle undervisningsvideoer til grundskolen og gymnasiet. Alt sammen i et forsøg på at gøre den gode undervisning tilgængelig.

RESTUDYS MISSON
RESTUDYS VISION

RESTUDYS VISION:

Restudy drømmer om, at alle skal have adgang til kvalificeret undervisning.
Uanset dit ambitionsniveau, mentale egenskaber eller nationalitet, har du ret til at tilegne dig den viden du ønsker. Restudy arbejder på, at vi får en skole, hvor hver enkelt elev bliver udfordret på sit eget niveau, i eget tempo, og hvor underviserne har tid til at være nysgerrige, passionerede og eksperimenterende.